stryhnmusik.dk

 

Barkerole Jazz Group
 

 

Barkerole Jazz Group er en yderst velspillende Jazz- swing gruppe, som spiller medrivende, og internationalt kendte swingblues samt jazz numre.

Musikken spænder lige fra tidlig New Orleans musik, frem til nyere indspilninger af den internationale scenes kendteste kunstneres musik-numre fra i dag..



Medlemmerne er :


Christina Hanghøj - Sang

Christina er en yderst populær og anerkendt sangerinde på den danske musikscene inden for Jazz Swing.

Hendes unikke stemme og repertoire gør, at Christinas numre spænder lige fra Billie Holiday frem til Eva Cassidy.

Christina er bl.a. kendt fra gruppen: Sofisticated Five, og hargennemgået en sanguddannelse på Catherine Sadolins Complete Vocal Institute,

og senere samme sted udvidetsin sanguddannelse med ”Advanced Singer Education”.

 

Nis Toxværd - Sax

Nis er en af landets mest benyttede og velspillende saxofonister.

Danske topnavne har gennem årene benyttet Nis både på studie indspilninger samt på div. koncertoptræden.

Listen af navne som Nis har spillet med, vil være uoverskuelig, men f.eks kan nævnes: Safri Duo, Hanne Boel, Troels Jensen

Danser med Drenge, Sko/Torp, ShuBiDua, Det Brune Punktum, Alberte, Lars H.U.G, Gloria Gaynor og Erann D.D m.fl…

I dag er Nis bl.a. også fast medlem i det fra ”Vild med Dans" så kendte orkester "Antonelli Orcestra”.

 

Christian  Wolff - Bas

Christian er bassisten som bare kan få musikken til at swinge med sit gedigne og velklingende basspil.

Christian har bl.a. medvirket på den danske Jazz - Swing scene sammen med den landskendte violinist Finn Ziegler.

Ud over dette er Christian et mangeårigt medlem i den kendte gruppe ”Tanglopperne”.

 

Lars Hallgren - Keyboard

Lars har været professionel musiker på sit instrument siden starten af 1980èrne.

Han har gennem en lang årrække været med i Klavs & Servants, Max & Co., Stig Rossen m. fl.

Han er ofte at finde bag det store flygel på Femø Jazz Festivalen.

Så Lars er en meget rutineret og dygtig pianist der ved hvordan Jazz / swing skal lyde.

 

Erling Stryhn - Trommer

Erling har været trommeslager siden 1960èrne med start i det legendariske spillested ”Hit House” på Frederiksberg Allè.

Erling har medvirket i utallige sammenhæng både med rock – beat – og jazz/swing musikken.

Bl.a kan nævnes: den amerikanske jazzsanger Nat Russel, Steven Hart, KickBand, Blend, Hollytakers, Elvis Jensen,

samt gæsteoptræden hos Papa Bue Jazzband i det legendariske jazz sted ”Vingården” i København K.

Erling er i dag bl.a. at finde bag trommerne i ”De Små Haver” på Pile Alle`  hvor han slår trommerne i ”Havens Jazzband”.